Ref: 

UK

Start: 

1-11-2020

Slut: 

31-03-2021 + option

Deadline: 

28.10.20

Status:

Lukket
Ronny Post | +45 92 82 12 01

Udbudskonsulent til kunde i Storkøbenhavn

Beskrivelse

For vores kunde i Storkøbenhavn søger vi en Udbudskonsulent med kendskab til IT-understøttelse af hospitalsdrift.

Kundens billeddiagnostiske system er et af de største om mest forretningskritiske it-systemer. Systemet understøtter mange forskellige arbejdsgange og håndterer millioner af undersøgelser om året, som deles på tværs af mange aktører. Systemet har desuden en central rolle i mange sygdomsforløb, både ift. udredning og behandling.

Den nuværende løsning har et nærtstående ”end-of-life” og i forbindelse med anskaffelse af NYT RIS/PACS til det billeddiagnostiske domæne efterspørges en forretningskonsulent (BA), som har kendskab til området, og som kan indgå i programmet og hjælpe med at få udarbejdet en kravspecifikation til det kommende udbud.

Det er vigtigt at hospitaler og øvrige interessenter bliver inddraget og hørt i forhold til krav til udbuddet.

Ydelsesbeskrivelse:

  • Indsamle oplysninger til kravspecifikation
  • Afholde workshops
  • Være i dialog med interessenter omkring kravspecifikation
  • Udarbejde det grundlæggende materiale til kravspecifikation for Udbud af Nyt RIS/PACS

Kompetencer:

Opgaven kræver, at forretningskonsulenten er dygtig til at begå sig organisatorisk, evner at inddrage de rigtige interessenter, har politisk tæft og et indgående kendskab til hvordan IT drives og anvendes på et hospital.

I den forbindelse er der brug for en konsulent, der har følgende kompetencer:

  • Kendskab til it og anvendelse af it på hospitaler
  • Kendskab til parakliniske systemer og erfaring med systemforvaltning
  • Erfaring som rådgiver i komplekse organisationer
  • Erfaring med udarbejdelse af kravspecifikation
  • Erfaring med offentlige udbud
  • Erfaring med implementering af it-systemer i det offentlige

Godkendelseskriterier:

Det er vigtigt at forretningskonsulenten har fuld fokus på at få udarbejdet kravsspecifikation til udbud af NYT RIS/PACS. Det er forventeligt at konsulenten svarer til programlederen og følger de forelagte tidsplaner.

Periode: 1-11-2020 til 31-03-2021 + option 1-04-2021 til 28-05-2021
Lokation: Storkøbenhavn