Nyt, men præcis som det plejer

Måske kender du os som People-IT? Måske som aHOC? Eller hvad med People-IT/aHOC? Uanset hvad du kalder os, så er ambitionen den samme; vi vil være landets dygtigste og gladeste konsulenthus. Denne ambition vil vi nu opretholde under ét, samlet navn.

Efter fusionen i 2018 mellem People-IT-afdelinger i både Kolding og Aarhus samt aHOC i Ballerup, er vi nu kommet ind i en fase, hvor integrationen af begge virksomheder er lykkes. Efter en periode, hvor vi har brugt begge firmanavne, er vi nu så sammentømret en enhed, at vi fremadrettet vil fortsætte med at servicere nogle af landets største virksomheder og offentlige organisationer under navnet People-IT.

Med vores ”nye” navn er vi klar til fortsat at klø på og bevæge os videre på vores positive rejse, hvor vores fokus og kerneydelse, som altid, er det perfekte match mellem kunde og konsulent. Vi ser frem til at styrke de menneskelige relationer og fremadrettet møde endnu flere dygtige konsulenter og kunder. Selvom vi vinker farvel til aHOC navnet, er det meget vigtigt for os at understrege, at tilstedeværelsen og servicen fortsat vil være præcis den samme. 

Integrationen betyder ligeledes, at websitet aHOC.dk samt dertilhørende LinkedIn- og Facebookside ikke længere er tilgængelige. Al nødvendig information vil du i stedet kunne finde på people-it.dk, og derudover opfordrer vi i høj grad til, at du følger med på vores LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/peopleitdk/, hvor vi opdaterer om nye opgaver, arrangementer og meget andet.

Mange sommerhilsner fra os.

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close