Ref: 

30165

Start:

01.09.2023

Slut:

31.08.2024 (option på fastansættelse)

Deadline:

30.06.23

status:

Lukket
Louise Birkholm | +45 25 55 59 32

Jumpstart: B2B salg & marketing

Beskrivelse

Vi søger en Jumpstarter: Nyuddannet B2B salgs- og marketings-haj til IT-virksomhed i Aarhus

Vil du have muligheden for at snuse til hele B2B-salgsprocessen fra ende til anden? Du vil kunne glæde dig til at lære på første række fra de allerbedste. Der arbejdes med moderne platforme og marketings-automatisering. Du får altså unik og up to date erfaring med ny B2B salgsteknologi og -strategi. Kontoret ligger centralt i Aarhus, og du får gode kollegaer, der gerne nyder en kold Pepsi Max og et spil bordtennis med dig efter en lækker frokost.

På tværs af virksomhedens datterselskaber vil du få en central rolle i at generere, håndtere og holde kontakten til nye, spændende kunde-leads. Du skal være med til at samle trådene i hele B2B-salgsprocessen og hjælpe med at bygge og styrke bånd til spændende kunder i hele landet. Her er livet for kort til korte relationer

Rollen placerer sig centralt i en modervirksomhed, der har 6 spændende IT-virksomheder i folden. De er alle sammen stolte af at være nogle store nørder indenfor nærmest alle de teknologi- og IT-områder, du kunne forestille dig. Virksomheden har tårnhøjt til loftet og mindst lige så højt humør. Der er kort fra tanke til handling, og du kan se frem til en stejl læringskurve med stor indflydelse på arbejdet og din udvikling.

Virksomheden drømmer om, at

  • Du kan skrive og skabe materiale kreativt og professionelt. Måske har du endda erfaring med at skabe B2B marketing content?
  • Du har talegaverne i orden og er dygtig til at skabe relationer – både online og offline.
  • Du er sød og rar og måske endda sjov.
  • Du har erfaring med og interesse for IT og teknologi – og nysgerrig på at lære mere.
  • Du er struktureret og får altid fulgt op.

 

Denne rolle er en del af People-IT’s Jumpstart-koncept for nyuddannede – læs mere her https://people-it.dk/jumpstart/

Vi leder efter dig, der, ligesom os, synes, at det lyder som en vanvittigt spændende mulighed for en nyudklækket dimittend.

 

Er det dig?

Upload dit CV i PITTEN her: https://cv.people-it.dk/

Eller kontakt Louise for at høre mere (lb@people-it.com / +45 25 55 59 32)