IT-konsulentvirksomhederne People-IT med hovedkontor i Kolding og aHOC i Glostrup er blevet til én virksomhed og vi har nu sammen kontorer både i Jylland og på Sjælland. C2IT koncernen, der ligeledes ejer People-IT, har overtaget aktiemajoriteten i aHOC og fremadrettet vil vi kunne levere en endnu bedre service til de eksisterende kunder, samt tilbyde alle vores dygtige konsulenter flere spændende og udfordrende opgaver.

aHOC er et konsulenthus, der er etableret ved en sammenlægning af Sketenty A/S og Datavision A/S og dermed en videreførelse af de oprindelige virksomheders kulturer og værdigrundlag. De 4 nuværende ejere i aHOC fortsætter som partnere og som en del af ejerkredsen i det nye People-IT/aHOC.

People-IT er en del af IT-koncernen C2IT, som har hovedkontor i Kolding. People-IT har i dag primært kunder og konsulenter i det jyske. Kundeporteføljen består fortrinsvis af store industrikunder, som i dag alle betjenes fra kontorer i Kolding og Aarhus.

Vi fortsætter indtil videre i det nuværende setup med to selvstændige virksomheder og integrerer os i takt med, at det giver mening for kunder, konsulenter, medarbejdere og samarbejdspartnere. Ketty Jepsen fortsætter som direktør i AHOC A/S og Benthe Andersen fortsætter som direktør for People-IT og samtidig ansvarlig for den nye samlede forretning.

aHOC og People-IT supplerer hinanden på mange væsentlige punkter:

  • Landsdækkende virksomhed. aHOC har primært kunder og konsulenter på Sjælland, og People-IT har tilsvarende i Jylland. Den nye virksomhed er med ét slag blevet landsdækkende.
  • Bredere kundefokus. aHOCs primære kundeportefølje er offentlige, finansielle og Telco kunder, hvor People-IT har det primære fokus på private industrikunder.
  • Fordobling af kunde og konsulentbase. Bredden i kompetence og antallet af konsulenter, vi kan tilbyde vores kunder, bliver væsentligt forøget. Samtidig får vores konsulenter adgang til en bredere vifte af spændende kunder og opgaver.
  • Kvalitet og fleksibilitet stadig i højsædet. Værdigrundlaget i de to virksomheder er meget lig hinanden og giver fremadrettet en garanti for kvalitetsbevidst og omhyggelig håndtering af både kunder og konsulenter i hele landet.

Vi glæder os meget til at kunne præsentere det nye setup for vores kunder og konsulenter i begge virksomheder.

Ved spørgsmål kontakt meget gerne:

CEO Benthe Andersen – People-IT – mobil +45 25 55 59 00
CEO Ketty Jepsen – aHOC – mobil +45 40 77 60 30
CEO Carsten Sixhøi – C2IT – mobil +45 25 55 59 99

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close